Nudelsalat – en frisk salat med peanutsauce
Thailandsk nudelsalat
Dette er en lækker nudelsalat med thailandsk inspireret peanutsauce, som er fantastisk nem at lave og ikke kræver den største kulinariske kunnen. I opskriften bruges Fat Cat – Chairman Meow’s Revenge, som udover at give chilistyrke til retten er med til at bidrage med friskhed gennem dens indhold af limejuice og eddike.
Ingredienser
400 gr nudler
1/2 kålhoved, skåret i strimler
2-3 gulerødder, revet
1 rød peberfrugt, skåret i strimler
2-3 forårsløg, skåret i skiver
1 bundt koriander, groft hakket
Peanutsauce
2-3 spsk Lane’s Q-Nami Rub
1-2 spsk Chairman Meow’s Revenge
2-3 tsk hvidløgspulver
4 spsk peanutbutter
Saft af 1/2 lime
2 spsk sojasauce
2-3 spsk sesamolie
Fremgangsmåde
- Kog nudlerne efter pakkens anvisninger og skyl dem under en sigte.
- Tilføj alle ingredienserne i peanutsaucen til en blender og puls, til der dannes en ensartet sauce.
- Vend de kogte nudler og grøntsagerne i peanutsaucen, til den er jævnt fordelt.
- Drys afslutningsvidst med hakkede peanuts og koriander.
LEAVE A COMMENT