Hjemmelavet Mole
Hjemmelavet Hurtig Mole
Ordet ‘Mole’ stammer fra sproget Nahuatl, som tales i nogle regioner af Mexico – ‘Mole’ eller ‘Molli’ betyder løst oversat sauce. Denne opskrift på hjemmelavet mole giver en hurtigere måde at lave mole på, som stadigvæk kan opløfte smagene af Mexicansk madkultur. En traditionel Mole kan tage op til flere timer at lave, hvilket for mange kan virke uoverskueligt, hvorfor denne opskrift vil være mere ligetil og hurtigere.
Ingredienser
1-2 tørrede guajillo chillier
1 tørret chipotle chilli
2-3 spsk Lane’s Signature Rub
2-3 spsk hvidløgspulver
1-2 løg, finthakket
4-5 fed hvidløg, finthakket
2 spsk chiliflager
2 spsk majsstivelse eller mel
1 tsk kanel
1 tsk spidskommen
1/2-1 tsk tørret oregano
1/2 l grøntsagsbouillon
2 spsk peanutbutter
2-3 spsk tomatpure
1-2 spsk ketchup
1-2 spsk kakaopulver eller 25 gr mørk chokolade
1-2 tsk salt
Fremgangsmåde
- Steg løg og hvidløg på en varm pande, til de er bløde og let karameliserede. Tilføj hakkede chipotle- og guajillo-chillier til panden, og sauter det hele i 1-2 minutter.
- Tilføj chilipulver, mel, kanel, spidskommen, hvidløgspulver, oregano samt Lane’s Signature Rub til panden og rør, til alt er jævnt fordelt.
- Tilsæt grøntsagsbouillon gradvidst til panden og lad din sauce simre i 5-10 minutter.
- Blend saucen med en stavblender, til saucen er jævn og glat. Tilføj peanutbutter, tomatpure samt kakaopulver/mørk chokolade og krydr med salt og peber.
- Lad saucen simre og lad den tykne. Smag til efter præference og servér saucen varm.
LEAVE A COMMENT