Queso con carne
Queso con carne
Opskriften på Queso Con Carne bliver parfumeret af hickorytræstykkerne, som bruges under tilberedningsprocessen. Dette giver en fantastisk røget smag til retten. Denne Queso udgør en fantastisk smagfuld dip.
Ingredienser
2 spsk Cajohns Chili Lime Taco Sauce
1 spsk olivenolie
450 gr hakkekød
1/2 løg, finthakket
2 spsk finthakkede jalapenos
2-3 fed hvidløg, finthakket
1 serano chili, finthakket
3 1/2 dl flåede tomater
7 1/2 dl sødmælk
1 spsk Valentina Hot Sauce
2 1/2 dl flødeost
4 1/2 dl revet cheddarost
2 1/2 dl revet mozzarella
2 1/2 dl revet Pepper Jack ost (kan udskiftes med mere mozzarella eller cheddar)
5 spsk majsstivelse
1 pose tortillachips
Evt. Koriander
Fremgangsmåde
- Klargør din grill
- Tag en stor støbejernspande og placér den centralt på grillen. Lad den blive godt varm inden brug.
- Hæld en smule olie på panden – når det syder, kan hakkekødet tilføjes til panden. Lad det derefter brune jævnt. Sautér det med lidt af Cajohns Chili Lime Sauce.
- Hæld dine hickorytræstykker ned på det varmeste stykke af grillen og vent, til træstykkerne så småt begynder at forkulle. Når dette begynder at ske, så luk låget på grillen og lad røgen parfumere kødet.
- Åbn grillen efter to minutter og tilføj løg, jalapenos, serano-chili og hvidløg til panden. Rør konstant i to minutter og deglasér panden ved at hæld de hakkede tomater i.
- Tilføj sødmælken og vent, til blandingen simrer – fortsæt med konstant omrøring og tilføj gradvist flødeosten. Bliv ved med at omrøre blandingen for at være sikker på, at den ikke kommer til at skille.
- Vend majsstivelsen med den revne ost og tilføj omkring 1 håndfuld ost ad gangen til støbejernspanden. Fortsæt med at røre og sørg for ikke at tilsætte mere ost, før det, du tidligere tilsatte, er smeltet og inkorporeret i retten.
- Tilsæt Valentina Hot Sauce til Quesoen, når al osten er kommet i støbejernspanden. Brug her en tortillachip til at smage quesoen til og tilføj eventuelt mere Hot Sauce eller Chili Lime Sauce.
- Quesoen toppes med koriander, cremefraice og lidt Valentina Hot Sauce. Nydes bedst med en skål tortillachips
LEAVE A COMMENT