Vegansk Chilimayo
Vegansk Chilimayo
Kikærtevand eller Aquafaba er begyndt at blive mere populært som erstatningprodukt i det veganske køkken. I stedet for at hælde væsken ud fra en dåse kikærter, så kan den bruges til at lave veganske marengs og selvfølgelig mayonnaise. Denne opskrift på vegansk chilimayo er en, som man godt kan gøre sig bekendt med – den kræver ikke den større kulinariske kunnen at producere, og man kommer til at stå tilbage med et produkt, som er bedre end forventet. Chipotle-Chilierne bidrager med en rigtigt fin chilistyrke og en fantastisk god, røget smag, som går godt med smagene fra det mexicanske køkken. Ved desuden at krydre chilimayo’en med lidt af Lane’s Signature Rub opnås en dybere smagsprofil.
Ingredienser
4-8 spsk kikærtevand
1/2-1 tsk dijonsennep
1 spsk æblecidereddike
1/2 tsk salt
1 tsk Lane’s Signature Rub
2-3 hvidløgsfed, presset
1 knsp peber
2 1/2 dl solsikkeolie
2 tørrede chipotle chillier eller 2-3 tsk Chipotle Pulver
Fremgangsmåde
- Blend alle ingredienserne bortset fra olien sammen – puls, til det har formet en jævn masse.
- Hæld langsomt olien i massen og fortsæt med at blende – den veganske mayonnaise vil begynde at tykne og tage form
- Fortsæt med dette, til din mayonnaise opnår den ønskede konsistens
- Serveres med nachos, tacos eller hvad end man nu kan finde på. Chipotle giver en unik, røget smagsprofil til chilimayo’en, som gør den unik og eleverer den over alle de velkendte, man kan købe fra supermarkedet.
Tip: Alternativt kan 1-2 spsk af den veganske chili mayo bruges som erstatning for olie i forskellige retter. Eksempelvis kan lidt af den veganske chili bruges til at stege fyldet til nachos, eller den kan være med til at bidrage med den gode smag af chipotle, når man skal lave en sauce eller stege grøntsager, den er særligt god i Chili Sin Carne (samt Chili Con Carne).
LEAVE A COMMENT