Chokolademousse
Chokolademousse
Hvem elsker ikke en lækker, cremet chokolademousse? Denne opskrift er perfekt til dem, som elsker chokolade, og gerne vil prøve en kendt dessert med et spicy twist.
Ingredienser
1 tørret Ancho Chili, stilken fjernet
1 tørret De Arbol Chili, stilken fjernet
1 kanelstang
2 dl piskefløde
2 tsk vaniljesukker
1/2 spsk flormelis
2 dl piskefløde
150 gr mørk chokolade, hakket
2 æg
1 spsk smør
2 1/2 spsk sukker
Friske jordbær
Fremgangsmåde
- Rist chillierne, til de begynder at blive aromatiske. Lad dem afkøle efterfølgende.
- Knus chillierne og tilføj dem til en gryde med piskefløde, vaniljesukker og kanel. Lad fløden simre i 5-6 minutter.
- Fjern fløden fra varmen og lad smagene fra chillierne og kanelen trænge ud i fløden.
- Si fløden og lad den efterfølgende køle helt af. Pisk fløden til flødeskum og tilføj gradvist flormelis til flødeskummen. Lad de køle helt af.
- Smelt 100 gr chokolade over vandbad og lad det smelte, til chokoladen er uden klumper. Fjern chokoladen fra vandbadet og vend smørret i chokoladen.
- Tilføj æggeblommerne til chokoladen og rør, til de er fordelt i chokoladen.
- Pisk æggehviderne, til de bliver stive, og vend dem i chokoladen. Vend afslutningsvist flødeskummen i chokoladen.
- Fordel chokolademoussen i serveringskåle og dæk dem til med plastikfolie. Lad dem stå i køleskabet i minimum 2 timer og gerne natten over.
- Tag chokolademousserne ud af køleskabet 15 minutter før, de skal serveres. Servér chokolademousserne med friske jordbær og reven, mørk chokolade.
LEAVE A COMMENT