Chorizo Empanadas med Avocado Crema
Empanadas med chorizofyld og avocado-crema
Empanadas er små fyldte brød, som især er populære i Sydeuropa, Latinamerika og Philipinerne. Vi hos Chilihouse vil gerne give vores bud på, hvordan de kan laves, og derfor glæder det os at kunne dele denne opskrift. Disse Chorizo Empanadas bruger ikke en traditionel dej, men retten bærer en fantastisk autentisk smag fra bl.a. Guajillos Chilier og Valentina Hot Sauce.
Ingredienser
Dej
5 dl hvedemel
1 dl vand
1 dl olie
1 tsk salt
Chorizofyld
400 gr hakket svinekød
2-3 spsk Valentina Hot Sauce
2 fed hvidløg
1 løg, finthakket
2 1/2 dl vand
2 spsk eddike
1/2 tsk kanel
1/2 tsk spidskommen
1/2 tsk chilipulver
1/2 tsk hvidløgspulver
1/2 tsk løgpulver
Sort peber
Evt. hakket ost og frosne ærter
Avocado Crema
1 avocado
3 spsk cremefraiche
1 spsk olivenolie
Saft fra 1/2 lime
1 bundt koriander
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader
Empanada dej
- Ælt alle ingredienserne sammen, til du opnår en ensartet dej. Dæk dejen til med plastiskfolie eller lignende og lad den hvile i køleskabet i op til 1 time.
Chorizofyld
- Rist Guajillos Chilierne på en tør pande, til chilierne begynder at blive aromatiske, og kernerne får let farve. Fortsæt med dette i 3-4 minutter.
- Hæld vandet i panden med chillierne og varm det op, til det let begynder at koge. Lad chilierne koge i ca. 10 minutter, til de er rehydrerede, og vandet har fået en rødlig kulør.
- Hæld indholdet fra panden i en blender sammen med de hele hvidløgsfed og krydderierne. Blend, til det er jævnt, og sæt det til side.
- Steg løg og hakkekødet på en pande, til det er jævnt brunet. Tilføj indholdet fra blenderen samt Valentina Hot Sauce til kødet og lad det sautere, til en del af væsken er fordampet, da fyldet ikke må være for vådt.
Chorizo-empanadas
- Tag dejen fra køleskabet og rul den til en lang pølse. Fordel dejen i ligelige stykker og rul dem flade i små cirkler.
- Placér lidt fyld i midten af hver cirkel og fold dem dernæst til en fyldt halvmåne. Det kan hjælpe at væde kanterne med en smule vand, så er de nemmere at samle.
- Bag dine empanadas i den forvarmede ovn i ca. 20-25 minutter. Dine empanadas skal være let gyldne og have en tynd, sprød skorpe.
Avocado Crema
- Blend det hele, til det er jævnt, og servér sammen med dine empanadas.
LEAVE A COMMENT