Bloody Mary
Den ideelle tømmermændskur
Bloody Mary er en alkoholisk drik traditionelt baseret på vodka, tomatjuice og tabasco. Cocktailen har vundet stor popularitet i USA som en tømmermændskur og bliver ofte serveret til brunch. Ser man bort fra vodkaen, så giver ingredienserne elektrolytter, Vitamin C samt Vitamin B6, som alle gerne skulle hjælpe med at jage tømmermændene bort. Franks RedHot Sauce er den eneste afvigelse i opskriften, hvor man typisk ser opskrifter på Bloody Mary med tabasco. Franks RedHot Sauce giver samme gode chilistyrke som tabasco og bidrager til at skabe en balanceret cocktail med massere af smag.
Ingredienser
5 dl tomatjuice
1 dl vodka
1-2 skvæt Worcestershire Sauce
2 spsk revet peberrod
1-2 skvæt Franks RedHot Sauce
Saft af 1 citron
Selleristilk
Salt
Fremgangsmåde
- Blend alle ingredienserne sammen og servér drinken i et højt glas fyldt med isterninger.
LEAVE A COMMENT