Kyllingevinger
Spicy kyllingevinger med cola
Dette er en opskrift på cola-glaserede spicy kyllingevinger med nemme ingredienser, som er til at finde i dit lokale supermarked. Kyllingevingerne bliver glaseret med en sauce lavet med blandt andet Coca Cola og soyasauce, som giver et sødt og ‘savory’ ydre med masser af smag. Ved at tilføje Fat Cat – Chairman Meow’s Revenge afbalanceres smagsnuancerne af hot-saucens syrlighed, og den tilføjer også god chilistyrke til retten. En nem og lækker opskrift, som må prøves.
Ingredienser
3 spsk Fat Cat – Chairman Meow’s Revenge
1-2 tsk hvidløgspulver
1 spsk fivespice
450 gr kyllingevinger
250 ml hønseboullion
1 ds Coca Cola
4 spsk soyasauce
1-2 tsk frisk ingefær, revet
Fremgangsmåde
- Tilføj soyasauce, cola, hvidløgspulver, ingefær, fivespice og Chairman Meow’s Revenge til en gryde. Tilføj dernæst kyllingevingerne til gryden og vend dem til de er jævnt dækket af saucen.
- Varm grydens indhold op, indtil det begynder at koge. Skru derefter ned for blusset og lad gryden stå ved lav varme i 45 minutter, til saucen er tyknet, og kyllingevingerne er glaseret.
- Fjern kyllingevingerne fra gryden og sæt dem til siden.
- Forvarm ovnen til 200 grader
- Lad den resterende sauce reducere ved medium varme, til saucen har opnået en næsten sirupslignende tykkelse.
- Vend kyllingevingerne i den tyknede sauce, til den dækker kyllingevingerne jævnt
- Spred kyllingevingerne ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kyllingevingerne i ovnen i 10-15 minutter.
- Drys kyllingevingerne med sesamfrø og servér dem straks.
Tip: Top kyllingevingerne med hakkede forårsløg inden servering. Det er ikke nødvendigt, men bidrager kun til den gode smag.
LEAVE A COMMENT