Lane’s Kinda Sweet BBQ Nachos
Lane’s Kinda Sweet BBQ Nachos
Skal du holde en filmaften, eller vil du gerne bare lave noget ekstra lækkert? Opskriften på Lane’s Kinda Sweet BBQ Nachos er et fantastisk bud på, hvordan man kan kombinere smagene fra amerikansk BBQ med lækre Nachos. Opskriften bruger Lane’s Kinda Sweet BBQ Sauce, som er en af de klassiske sauces fra Lane’s BBQ. Saucen frembringer den autentiske smag af amerikansk BBQ, og den vil tage din nachos til nye højder. Så hvis du trænger til lidt lækker fingermad, så vil denne opskrift være noget for dig!
Ingredienser
4 stykker bacon – skåret i små strimler
1/2 hakket rødløg
450 gr hakkekød
2 1/2 dl Lane’s Kinda Sweet BBQ Sauce
7 dl revet cheddarost
1/2 dl hakkede forårsløg
Evt. Lane’s Sorta White BBQ Sauce
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 175 grader
- Steg baconstykkerne på en varm pande, til de er sprøde. Fjern baconstykkerne fra panden og lad dem tørre på lidt køkkenrulle. Steg løgene i fedtet fra baconen og tilføj derefter hakkekødet.
- Krydr kødet med salt og peber
- Steg kødet, til det er jævnt brunet, og tilføj Lane’s Kinda Sweet BBQ Sauce . Lad blandingen simre og sluk derefter for varmen.
- Placer først tortillachipsene på en bradepande og fordel derefter BBQ-kødet i et jævnt lag. Drys osten over chipsene, til den er jævnt fordelt. Bag dine nachos i 8-10 minutter, eller til osten er smeltet.
- Retten serveres varm, og drys gerne lidt hakkede forårsløg over den til sidst. Nydes bedst med noget koldt at drikke!
Tip: Server dine nachos med lidt af Lane’s Sorta White BBQ Sauce for den optimale smagsoplevelse. Man kan desuden tilføje klassiske toppings som guacamole og jalapenos.
LEAVE A COMMENT