Chimichurri Sauce
Hjemmelavet Chimichurri Sauce
Chimichurri er oprindeligt en kulinarisk kreation fra Argentina, som har bredt sig over hele verdenen. Chimichurri er en nem og lækker sovs, som ikke behøver megen tilberedning. Saucen er en kombination af frisk persille, chili, hvidløg og eddike, som er med til at give den sin karakteristiske og friske smag. I opskriften bruges desuden Lane’s Signature Rub, som er med til at give den et ekstra ‘pift’ af smag og krydrer saucen ydeligere.
Chimichurri nydes normaltvist med et godt stykke kød og er et godt alternativ til det tilbehør, som vi typisk akkompagnerer vores bøffer med. Så vil du gerne prøve noget nyt med dine bøffer, der ikke er en federe sauce som den velkendte bearnaise eller klassiske brune sovs, så er denne nemme opskrift på chimichurri-sauce et must-try for dig.
Ingredienser
1 tsk Lane’s Signature Rub
Sort peber
1 rød chili
4 fed hvidløg, hakket
2 1/2 dl fladbladet persille
2 spsk rødvinseddike
2 1/2 dl olivenolie
Fremgangsmåde
- Hak persillen fint. Halver chilien, fjern kernerne fra den og hak den fint.
- Tilføj den hakkede persille, olivenolie, den hakkede chili, hvidløget, salt, peber, rødvinseddike og 1-2 tsk af Lane’s Signature Rub
- Rør chimichurrien sammen, til alt er jævnt fordelt. Kan opbevares i køleskabet i op til 24 timer.
Tip – det kan du også bruge Chimichurri til:
- Som en lækker dressing på forskellige varianter af pastasalt
- Som sauce over et spejlæg, røræg eller æg benedict
- Som sandwichsmørrelse, hvis Chimichurrien blandes med lidt mayonnaise
- Som tilbehør på en shawarma eller på forskellige typer af tacos
LEAVE A COMMENT