Fyldte Peberfrugter
Fyldte Peberfrugter
En fantastisk nem opskrift på fyldte peberfrugter, som anvender den røgede chipotle i adobo. Opskriften vil desuden nemt kunne tages med på grillen.
Ingredienser
2 chipotles i adobo, finthakket
Efter smag henholdsvis spidskommen, paprika og chilipulver
200 gr ris, tilberedt efter pakkens anvisninger
400 gr hakkekød
1 dåse majs
1 æg, pisket
200 gr revet cheddarost
4 peberfrugter
1 1/2 dl salsa
1 – 2 forårsløg, finthakket
2 1/2 dl vand
Salt og peber
Fremgangsmåde
- Forvarm din ovn til 200 grader
- Brun hakkekødet på en pande – krydr det med spidskommen, paprika og chilipulver. Tilføj majs, chipotle-chilier samt æg til panden.
- Skyl, halver og fjern kernerne fra peberfrugterne. Sæt dem på en bageplade, hvorefter hver halve peberfrugt fyldes med ris samt kød og afslutningsvist toppes med salsa samt revet ost.
- Pak peberfrugterne ind i aluminiumsfolie og bag dem i 30-40 minutter i den forvarmede ovn.
- Fjern folien og top med mere ost. Bag peberfrugterne i ydeligere 5-10 minutter, til osten er smeltet og sprød.
LEAVE A COMMENT