Mitraillette
Mitraillette
Mitraillette er en must-try sandwich, hvis man nogensinde har besøgt Bruxelles. Kombinationen af kød og pommefritter udgør den ideelle tømmermændsmad. Sandwichen kan desuden varieres i forhold til det, man har i køleskabet, og toppes med alt, hvad hjertet begærer.
Ingredienser
Sandwich-spread
1/2 tsk chipotle pulver
1 dl mayonnaise
4-6 soltørrede tomater
Lammeburger
1 tsk Comino Mexicano
1/2 – 1 tsk røget paprika
1/2 – 1 tsk stødt koriander
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk løgspulver
450 gr hakket lammekød
Salt og peber
Toppings
Chilimayo
Pickles
Et par håndfulde af tilberedte pommefritter
2 sandwichbrød
Fremgangsmåde
- Tilføj mayonnaise, soltørrede tomater samt chilipulver til en blender og puls, til der opnås en ensartet, jævn konsistens.
- Saml krydderierne og det hakkede lammekød i en skål. Masser det sammen, til alt kødet er jævnt fordelt. Form kødet til et par burgerbøffer og sæt til side.
- Steg burgerbøfferne i en varm stegepande i 3-4 minutter på hver side, eller til de er gyldne og tilberedt efter din egen præference. Tag bøfferne af varmen og sæt dem til side, inden du skal samle dine sandwiches.
- Halver dine brød og smør dem med dit sandwich-spread. Top hvert brød med en burgerbøf, jalapenos, pickles og selvfølgelig pommefritter. Top afslutningsvidst med chilimayo for et ekstra kick.
LEAVE A COMMENT