Blomkålsvinger – Vegetariske Chicken Wings
Blomkålsvinger – Vegetariske Chicken Wings
Blomkål har vundet stor popularitet i de seneste par år og bruges idag som erstatningsprodukt i det vegetariske såvel som det glutenfri køkken. Nogle af de måder, som blomkål kan bruges på, er som erstatning for ris og i glutenfri pizzadej. En populær ret med blomkål, som især egner sig godt som fingermad, er blomkålsvinger. Denne opskrift på blomkålsvinger kan enten tilsættes Franks RedHot Sauce eller Lane’s One Legged Chicken Wing Sauce. Begge saucer giver en fantastisk god smag og en helt speciel smagsprofil til blomkålen. Selvom det er svært at gengive smagen af kyllingevinger, så er det et godt alternativ for vegetarer, veganere og folk, som gerne vil have en sundere version af retten.
Så er du vegetar og savner du smagen af kyllingevinger? Så er denne opskrift noget for dig!
Ingredienser
100 gr hvedemel
1 tsk paprika
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk salt
1/2 tsk peber
180 ml mælk eller plantemælk
1 blomkålshoved
75 ml af Franks RedHot Sauce eller Lane’s One Legged Chicken Wing Sauce
2 spsk olie
1 spsk sirup/honning
Fremgangsmåde
- Forvarm din ovn til 200 grader
- Pisk hvedemel, paprika, hvidløgspulver, salt, peber og mælk sammen, til det er en ensartet dej, og der ikke er nogen klumper.
- Skær blomkålshovedet i mindre stykker og fjern stilken. Vend blomkålsstykkerne i dejen, til hvert blomkålstykke er dækket af et tyndt lag.
- Placér blomkålstykkerne på en bagplade beklædt med bagepapir. Bag dem i 20 minutter og vend dem halvvejs under bagningen.
- Rør olie, sirup og Franks RedHot Sauce eller Lane’s One Legged Chicken Wing Sauce sammen i en skål. Pensl på blomkålstykkerne og bag dem i ydeligere 20 minutter, til de er sprøde.
Serveres blomkålsvingerne med Franks RedHot Sauce og Lane’s One Legged Chicken Wing Sauce. Blomkålsvingerne nydes bedst med en kold øl, og en god burger.
Comments (1)
De bedste blomkålsvinger nogensinde! Har lige anbefalet den til hele min vegetargruppe