Bolognese – Italiensk klassiker med et kick
Spicy Bolognese
Et twist på den klassiske italienske Bolognese-sauce. I denne opskrift erstattes chiliflagerne, som man typisk finder i retten, med Fat Cat – Cat in Heat, der er en smagfuld, tomatbaseret hot-sauce, som udover at bidrage med ekstra chilistyrke desuden tilføjer en ekstra dimension af smag. En velkendt ret, men med en ny tilføjelse, som absolut må prøves.
Ingredienser
2-3 spsk Fat Cat – Cat in Heat
300-400Spaghetti, penne eller rigatoni
400 gr hakkekød
4-5 skiver bacon, revet i mindre stykker
1-2 løg, finthakkede
3-4 hvidløgsfed eller 2-3 tsk hvidløgspulver
2-3 spsk tomatpure
1 dl rødvin
1-2 tsk tørret oregano
1 bundt frisk basilikum
50 gr revet parmesanost
Olivenolie
Fremgangsmåde
- Steg baconstykkerne i lidt olivenolie, til de er let gylne og sprøde. Tilføj løg, hvidløg, gulerødder og oregano. Steg grøntsagerne, til de er møre og gennemstegte.
- Kog pastaen, til den er al dente, og sæt den til side. Gem 1/2 dl af pastavandet til senere brug
- Tilføj hakkekødet til panden og lad det brune med grøntsagerne. Tilsæt afslutningsvis Fat Cat – Cat in Heat, tomatpure, hakkede tomater og rødvin.
- Lad saucen reducere og krydr afslutningsvis med salt, peber samt revet parmesanost.
Tip: Oregano, basilikum og hvidløg kan erstattes af Toscana Dip, som er en smagfuld krydderiblanding, der både indeholder hvidløgspulver, basilikum og oregano.
LEAVE A COMMENT