Chicken Empanadas
Buffalo Chicken Empanadas
Disse Buffalo Chicken Empanadas er fantastisk nemme at lave og får deres gode smag fra blandt andet Franks RedHot Sauce.
Ingredienser
Empanadadej
5 dl hvedemel
1 dl vand
1 dl olie
1 tsk salt
Fyld
8 spsk Franks RedHot Sauce
225 gr flødeost
280 gr revet tilberedt kylling
50 gr revet cheddarost
Blå ost – gorgonzola eller lignende
Salt og peber
Fremgangsmåde
Empanadadej
- Ælt alle ingredienserne sammen, til du opnår en ensartet dej. Dæk dejen til med plastiskfolie eller lignende og lad den hvile i køleskabet i op til 1 time.
Fyld
- Vend flødeost, Frank’s RedHot Sauce, blå ost og mayonnaise i en skål, til alt er jævnt fordelt. Rør cheddarost og revet kylling i blandingen. Krydr med salt og peber.
- Tag dejen fra køleskabet og rul den til en lang pølse. Fordel dejen i ligelige stykker og rul dem til flade, små cirkler.
- Placér lidt fyld i midten af hver cirkel og fold dem dernæst til en fyldt halvmåne. Det kan hjælpe at væde kanterne med en smule vand, så de er nemmere at samle.
- Varm rigeligt med olie op i en pande og steg et par empanadas ad gangen. Når dine empanadas er gyldne og sprøde, er de færdige.
LEAVE A COMMENT